Vis emner under Forside

Egebo består af mindre boenheder - 4 særskilte huse med 9 lejligheder i hvert hus. Vi har et fælles opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstuefunktion i hvert af de fire huse. Ideen bag de små enheder er, at skabe trygge rammer om et liv, der kommer så tæt som muligt på det hverdagsliv, du før levede i egen bolig.

Pleje og omsorg

 

Som ny beboer på Egebo bliver du tilknyttet en kontaktperson. Sammen finder I ud af, hvad du har behov for hjælp og støtte til.

På Egebo har vi personale hele døgnet til at give omsorg og hjælpe med praktiske gøremål. Det er vigtigt for os, at du har indflydelse på din egen hverdag. Vi arbejder ud fra en målsætning om, at du skal have det godt på Egebo. Det er vores hensigt, at du i størst muligt omfang bevarer den dagligdag, du ønsker og varetager de opgaver, du er i stand til. Vores tilbud om pleje, omsorg og aktivitet bliver varetaget af vores social- og sundhedspersonale med høj faglighed.

Praktiske oplysninger ved indflytning


Ved indflytning skal du selv medbringe møbler, undtagen en seng. Det praktiske omkring indflytning, skal du og dine pårørende selv forestå, Du skal selv sørge for at anskaffe og montere gardiner samt belysning i lejligheden. Har du behov for mange hjælpemidler i boligen, skal du og/eller dine pårørende tage kontakt til personalet, inden I møblerer boligen, da der er bestemte pladskrav ved brug af hjælpemidler så som personlifte og kørestole. Vores personale står klar til at give råd og vejledning om indretning.

Din bolig rengøres hver 14. dag (støvsugning, gulvvask samt rengøring af badeværelse). Vores plejepersonale sørger desuden for daglig oprydning af stuen, hvor håndvask og toilet bliver efterset. 

 

For yderligere oplysninger kontakt

Egebo

Møllevangen 4-10
8740  Brædstrup
Tlf: 76 29 78 50 
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk 

Daglig leder: Heidi Kristensen
Tlf: 76 29 70 80 
E-mail: heik@horsens.dk  

Indholdsansvarlig Lydia Sommer, sslyh@horsens.dk