Vis emner under Forside

På Egebo foregår der mange forskellige aktiviteter, som også udføres af frivillige, Egebos og Vesterleds frivillige samt pårørende.

Aktiviteterne er meget forskellige og tager udgangspunkt i dine interesser og ønsker. Vi styrker oplevelsen af fællesskaber og venskaber.

På Egebo afholder vi bankospil og "Syng sammen". Vi får besøg af besøgshunde samt besøg af børnehavebørn, der synger og klipper pynt - alt efter årstiden.

Vennerne ejer en bus, så vi kan tage på ture i Bilka - ud i det blå, besøge andre plejehjem m.m. Vi har skubbere og frivillige, der går ture med vore beboere.  Folkedansere og musikere kommer på besøg, så de, der vil danse, har mulighed for det.

Desuden har vi en duocykel og en Rickshaw (fælles med Vesterled). Dine pårørende er meget velkomne til sammen med dig at cykle på disse cykler. 

Har lyst til at deltage i aktiviteterne, vil du naturligvis blive inddraget, så vi sammen skaber glæde og tryghed i samspil med dine pårørende.


Af eksempler på andre aktiviteter kan nævnes:

  • Sang og spil - skaber glæde og en god stemning.
  • Dans - god musik og bevægelse. 
  • Banko - mestre at kunne høre og finde tal.
  • Stolegymnastik - få rørt kroppen og føle velvære og fællesskab.
  • Læsekreds og oplæsning.

Vi bliver i godt humør af at være sammen med andre. Det er sundhedsfremmende. Vi får mere energi og bliver positive i mødet med andre. Du har mulighed for at mødes med forhenværende naboer/venner.

Vi forventer - og håber - at du har lyst til at deltage. At du har lyst til at være en del af fællesskabet og lyst til at opleve livet udenfor Egebo. Måske har du lyst til at prøve spil, du har spillet før eller lyst til at lære nyt?

Aktiviteterne som Aktivitetsafdelingen står for, foregår formiddag, eftermiddag og aften samt i nogle weekender. Herudover vil der være andre aktiviteter døgnet rundt, som plejepersonalet, pårørende og frivillige varetager i det omfang der er mulighed for det.


For yderligere oplysninger kontakt

Egebo

Møllevangen 4
8740 Brædstrup
Tlf.: 76 29 28 00
E-mail: VitalHorsens@horsens.dk

Aktivitetsmedarbejder
Karen Bank
Tlf.: 76 29 71 11 og 76 29 78 50
Mobil: 24 99 30 11
E-mail: kaban@horsens.dk

Indholdsansvarlig Lydia Sommer, sslyh@horsens.dk