Vis emner under Forside

Skiftesporet er et tidsbegrænset socialt tilbud, hvor vi har focus på at øge din livskvalitet og trivsel, herunder det at komme ud blandt andre og være mere aktiv.

Skiftesporet er et trygt sted, hvor du ud fra egne forudsætninger har mulighed for at få mod på igen at være sammen med andre, og deltage aktivt i forskellige aktiviteter.

Du får støtte til at overkomme vanskeligheder i forbindelse med f.eks. ensomhed, isolation og inaktivitet, og der arbejdes målrettet på, at dine ønsker for fremtiden kan realiseres.

 

Hvad er formålet med Skiftesporet?

  • At undersøge og arbejde med dine muligheder og ønsker i forhold til aktiviteter og socialt liv.
  • At støtte dig til at mestre sociale sammenhænge.
  • At hjælpe med at overkomme følger af tab, sygdom, flytning, generel svækkelse m.v.
  • At fremme gode vaner og rutiner.
  • At introducere dig og hjælpe dig videre til kommunens og nær miljøets tilbud.

Tilbuddet retter sig mod hjemmeboende som er over 65 år, som oplever ensomhed og /eller inaktivitet. Du skal blot selv kunne klare toiletbesøg og komme omkring.

Hvilke aktiviteter kan jeg blive tilbudt under forløbet?


  • Bowling, krolf, petanque, dart m.v.
  • Fælles madlavning og bagning.
  • Udflugter til museer, dyreparker, natur m.v.
  • Ting med hænderne, f.eks. træ, maling, smykker, ler m.v.
  • Forskellige temaer (mindfulness, sundhed, ensomhed, musik m.v.).
  • Deltagelse i foredrag, musikarrangementer m.v.

Du er selv med til at bestemme udvalget af aktiviteter.

Hvor ofte kan jeg komme i Skiftesporet?

Du kan komme i Skiftesporet to gange ugentligt i en afgrænset periode.

Åbningstider: Tirsdage og torsdage kl. 09.00 - 11.45

Sted: Vital Horsens, Langmarksvej 85, 8700 Horsens.

Der er mulighed for kørsel ved Brand og Redning mod betaling. 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Skiftesporet

For tilmelding og nærmere oplysninger:
Kontakt Dorte Betina Lee eller Bente Bjerrum
Tlf. 76 29 37 73 eller
E-mail: ssdbb@horsens.dk

 
Indholdsansvarlig Jane  Dyrberg, ssjdb@horsens.dk