Vis emner under Forside
Nedgravede affaldsstationer
Som noget nyt åbner Horsens Kommune nu op for, at der etableres nedgravede affaldsstationer ved større bebyggelser som boligforeninger, ejerforeninger og lignende. 

Større bebyggelser kan for egen regning etablere en nedgravet affaldsstation. Løsningen skal godkendes af Horsens Kommune, som står for tømningen. Læs vejledningen for etablering af de nedgravede affaldsstationer på privat grund her.

Ved hver affaldsstation vil der være en beholder til henholdsvis:

• Restaffald
• Madaffald
• Papir
• Metaldåser, plastflasker og glasemballage

   

Borgerne i de berørte områder skal benytte affaldsstationerne i stedet for de nuværende affaldsbeholdere. Fordelen ved de fælles nedgravede affaldsstationer er, at affaldet flyttes væk fra baggårdene, og at man er fri for at skulle huske, hvilken dag affaldsbeholderen skal stilles frem til skraldemanden.

Du kan læse mere om, hvordan du skal sortere dit affald på siden om sortering.


For yderligere oplysninger kontakt

Affald og Trafik

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 26 92
E-mail: dagrenovation@horsens.dk
Åbningstider:

Telefonerne er åbne mandag til onsdag fra kl. 10.00 til 15.00 - torsdag fra kl. 10.00 til 17.00 - fredag fra kl. 10.00 til 13.00.

 
Indholdsansvarlig Anne Dorthe Christensen, dagrenovation@horsens.dk