Vis emner under Forside
Løgkarse. Foto: Horsens Kommune

Sommer i skoven.

På denne årstid har de tidlige forårsplanter overstået deres blomstring og har opsamlet næring til næste års blomstring. De står nu gule og er klar til at visne ned.
Hvor der er en lysning eller vej og sti hvor lyset kan slippe ned står blomsterne i fuldt flor.
Det samme gør mange træer og buske f.eks. røn, hyld, hyben, hæg, benved og fugle-kirsebær.

Fuglene er i fuld aktivitet. De fleste har unger i reden og har travlt med fodringen. De skal måske have et kuld mere på vingerne inden det bliver for sent.
Det kan være I er så heldige at se en mejserede i et hult træ. Sæt jer ned i god afstand i f.eks. 15 minutter og prøv at tælle fuglenes besøg i reden med insekter til ungerne. I kan gange op og se hvor mange besøg det bliver til på 20 timer.
Man kan gøre det samme hjemme i haven ved en mejsekasse.
Det er ikke svært at regne ud, at mejserne er gode til at fjerne de insekter, vi anser for skadedyr.
Når man går i skoven om sommeren, skal man være opmærksom på de jordrugende fugle. Hvis man forlader vej og sti kan man komme til at træde i deres reder.

Som årstidens træ er valgt fugle-kirsebærtræet fordi det står og lyser op i skoven med sine mange hvide blomster og senere på sommeren får det små, søde kirsebær.
Når fuglene har spist bærrene og ”spyttet” stenen ud eller de falder ned, spirer de. Da spiringsevnen er stor vil vi se, at omkring et modertræ står der en helt flok ungtræer.
Træet kan blive op til 20 meter højt og er let kendeligt på sin skorpede bark med sine vandrette striber. Steder hvor barken er beskadiget kommer der harpiks frem og lukker ”såret”.
Veddet er hårdt og har en rødbrun kerne, som tager farve med alderen. Det kan minde noget om mahogni og er derfor meget anvendt til møbeltræ og gulve.
Træet er vildtvoksende; men er formodentlig indført sydfra som frugttræ.

Langs skovvejene, hvor der er lys, vokser der springbalsamin. Den er let kendelig på sin saftige, gennemskinnelige stængel og ægformede blade. Dens store, gule blomster hænger i 2 – 4 blomstrede klaser.
Når dens kapsler med frø bliver modne, springer de op ved den mindste berøring, og frøene bliver effektivt spredte.

Hæg er en stor busk eller et lille træ, som er let kendelig på sin mørke bark med spredt siddende lyse korkporer. Dens matgrønne blade er ovale og let rynkede. Først på sommeren blomstrer hægen. Dens blomster, som er meget stærkt duftende, hænger i tætte klaser. Den stærke duft lokker insekter til, som henter nektar og pollen og samtidig bestøver busken.
Hægens frugter er små, sorte stenfrugter, som har en snerpende smag.
Veddet har en lys splint og en mørk kerne. Det har ingen anvendelse. I ældre tid anvendte man de lange, seje grene til tøndebånd og bødkerringe.

Hvis man vil ”spise sit ukrudt”, er skoven et godt sted at samle vilde planter. Her er der ingen bilos og ingen sprøjtemidler.
Skvalderkål kan blive til gode frikadeller eller boller i en brændenældesuppe krydret med løgkarse.
Der kan også laves en god stuvning af små, friske mælkebøtte blade.
Alm. vejbred kan også bruges til mange retter. Ud over at spise den, er den også blodstandsende ved mindre rifter og sår. Får man et insektstik eller brænder sig på en nælde, kan man ”nulre” et vejbredblad og gnide det ømme sted med bladet. Saften virker afkølende og smertestillende.
Har I lyst til at prøve denne form for madlavning, har biblioteket bøger med mange gode opskrifter.
Er man ikke god til planter, er det en god ide at medbringe en Flora, så man ikke tager forkert.

 

God tur derude !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk