Vis emner under Forside

Aktiviteterne medvirker til øget livskvalitet hos den enkelte, ved at beboeren inddrages i hverdagsaktivitet, hvor ressourcer kommer i spil. 

Aktiviteterne tager udgangspunkt i identitet og forskellige roller og vaner.

Aktiviteterne er spontane eller tilrettelagt i grupper eller én til én. Der tages højde for beboernes behov og ønsker.

Aktiviteten tilpasses den enkeltes funktionsniveau.

 

Alle beboere inddrages i det omfang, de ønsker og kan.

Pårørende er velkommen til at deltage i igangværende aktiviteter, for at have en oplevelse sammen.

Sammen med frivillige og lokale foreninger skabes meningsfulde aktiviteter til glæde og gavn for beboere/borgere, medarbejdere og de frivillige selv.

 

Beboeren opnår en følelse af stadigvæk at kunne bidrage til fællesskabet, samt en følelse af at være værdsat og nødvendig.

Derudover opnås gode oplevelser og venskaber på tværs.

 

Eksempel på aktiviteter:

  • Busture
  • Kaffeselskab
  • Hverdagsaktiviteter i form af indkøb, borddækning, oprydning, fejning m.m.
  • Gåture
  • Reminiscens
  • Besøg i hinandens lejligheder
  • Foreberedelse til højtidsaktiviteter

Formålet med aktiviteterne er at stimulere sanser, vedligeholde færdigheder, skabe relationer imellem beboere, skabe nærvær og derved forebygge følelsen af ensomhed.

 

Da Slotsgården er et demensafnit og beboerne kan have svært ved at give udtryk gennem ord for hvad de ønsker, sørger vi så vidt muligt for at inddrage den enkelte i aktiviteter - dog med en opmærksomhed på kropssproget.

 

Aktiviteterne som Aktivitetsafdelingen står for, foregår formiddag, eftermiddag og aften samt i nogle weekender. Herudover vil der være andre aktiviteter døgnet rundt, som plejepersonalet, pårørende og frivillige varetager i det omfang der er mulighed for det.


For yderligere oplysninger kontakt

Slotsgården

Ternevej 66
8700 Horsens
Tlf.: 76 29 28 00
E-mail: VitalHorsens@horsens.dk

Aktivitetsmedarbejder
Lea Ilayathamby
Tlf.: 76 29 49 78
Mobil: 23 37 10 50
E-mail: lgni@horsens.dk

Indholdsansvarlig Lydia Sommer, sslyh@horsens.dk