Vis emner under Forside

 

link til : cykelby.horsens.dk

Nyt i cykelby.horsens.dk

Nu kan du låne en elcykel i Horsens Cykelbibliotek, læs mere her

 

Om  Cykelby Horsens

Horsens vil være en mere cyklistvenlig kommune, derfor lancerede Horsens Kommune i 2011 cykelby-kampagnen – ”Vi gør det!”. Kampagnen var startskuddet til de mange tiltag, som kommunen løbende iværksætter for at fremme cyklisme i kommunens by- og landområder. 

Fokuspunkterne for indsatser har bl.a. været: sikre skoleveje, nye cykelruter og cykelfaciliteter i Horsens midtby, nye cykelruter der forbinder kommunens oplandsbyer med Horsens, rekreative cykelruter samt forskellige andre tiltag for at fremme cyklismen.  

Formål

Formålet med Cykelby Horsens er fortsat at styrke cyklismen i Horsens Kommune og at øge antallet af cyklister, både i forhold til brugen af cyklen til daglige gøremål, men også i forhold til at fremme den rekreative cyklisme.

Cykling giver motion, som bidrager til et bedre helbred, et større fysisk og psykisk velvære. Alle elementer der også er til gavn i et samfundsøkonomisk perspektiv. Samtidigt er cykling en miljøvenlig transportform, der kræver mindre plads i byrummet, hvorved trængselsproblemer i især Horsens bymidte kan mindskes.

Cykelby Horsens vil medvirke til at skabe øget fremkommelighed, tryghed og sikkerhed for cyklister i Horsens kommune. 
besøg vores hjemmeside her. cykelby.horsens.dk


For yderligere oplysninger kontakt

Trafik

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: trafik@horsens.dk
Indholdsansvarlig Marianne Duch Hansen, mdh@horsens.dk