Vis emner under Forside

Målgruppen er unge mellem 15 og 30 år, som er uden for uddannelse og som har brug for en uddannelsesforberedende indsats.

Der findes flere muligheder, som du kan høre mere om ved at kontakte Ungeenheden.


Horsens Produktionshøjskole

Målgruppen er unge under 25, der har afsluttet grundskolen og ikke er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser). For at kunne blive optaget, skal din UU-vejleder (Ungeenheden) vurdere om du er i målgruppen for et produktionsskoleforløb. Forløbet indeholder praktiske opgaver på værksteder og personlig udvikling. Læs mere om Horsens Produktionsskole her.

Almen voksenuddannelse (AVU)

Målgruppen er unge eller voksne, der ønsker at tage en hel 9. eller 10. klasse, eller som ønsker at tage enkelte fag på basis eller 9.-10. klasse niveau. Du kan finde flere oplysninger via dette link.

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Målgruppen er voksne, der gerne vil være bedre til at læse, skrive og regne på et grundlæggende niveau. En FVU er også for dig, der har et behov for et supplement til 9. klasse, 10. klasse eller HF. Du kan finde flere oplysninger via dette link.

Danskuddannelse for voksne udlændinge

Sprogcenter Midt underviser kursister af forskellig nationalitet i dansk sprog og kultur. Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter, som har en anden nationalitet end dansk.
Du kan læse mere her.


Indholdsansvarlig Bettina Gundlund Johansen, bgjo@horsens.dk