Vis emner under Forside
Virksomhed på Horsens Genbrugsplads

Alle virksomheder i Horsens Kommune, som betaler gebyr til genbrugsplads-
ordningen, kan benytte kommunens genbrugspladser til affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. Sorteringen er ikke den samme på alle pladserne, så spørg personalet, hvis du er i tvivl. Det er tilladt for køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg med tilhørende trailer at køre ind på genbrugspladserne.

OBS!
Fra den 3. juli 2017 indføres der nye regler for aflevering af asbestholdigt affald på kommunens genbrugspladser - se informationsbrev her.

Fra 1. januar 2012 skal alle virksomheder tilmelde sig for at bruge genbrugspladserne. Læs mere her.

I folderen om genbrugspladserne kan du læse om sortering af dit affald.

Vedslet Genbrugsplads
Gl. Århusvej 50, Grumstrup, 8732 Hovedgård
Mandag – fredag kl. 12.00 - 18.00
Lørdag kl. 9.00 - 16.00
Søn- og helligdage lukket

Brædstrup Genbrugsplads
Energivej 11, 8740 Brædstrup
Mandag - fredag kl. 13.00 - 18.00
Lør,- søn- og helligdage kl. 10.00 - 15.00

Horsens Genbrugsplads
Endelavevej 24, 8700 Horsens 
Mandag - fredag kl. 7.00 - 17.30
Lørdag, søn- og helligdage kl. 9.00 - 16.00 

Alle tre genbrugspladser lukker kl. 12.00 den 1. maj og
har lukket den 24., 25., 26. og 31. december og 1. januar.

Farligt affald

Virksomheder kan aflevere op til 200 kg farligt affald om året. Det farlige affald skal så vidt muligt afleveres i originalemballagen eller i beholdere, der er egnet til formålet. Emballagen skal tydeligt mærkes med indholdets art. Udfyld og udskriv 2 eksemplarer af  "Kvittering for aflevering af farligt affald" inden du kører på genbrugspladsen. Find "Kvittering for aflevering af farligt affald" her.

På genbrugspladsen skal du kontakte en medarbejder, som vil veje det farlige affald og kvittere for modtagelsen. Gebyr for aflevering af farligt affald er 6 kr./kg. ekskl. moms, som opkræves sammen med besøgsgebyret på genbrugspladsen, tre gange om året. 
Det er vigtigt at din virksomhed gemmer kvitteringen, da den kan bruges som dokumentation over for tilsynsmyndigheden for aflevering af farligt affald på genbrugspladsen.

Har du mere end 200 kg farligt affald om året, skal du aflevere det til en godkendt modtager. Læs mere her. (åbner nyt vindue)


For yderligere oplysninger kontakt

Affald og Trafik

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 26 56
E-mail: virksomhedsgebyr@horsens.dk
Åbningstider:

mandag til onsdag fra kl. 10.00 til 15.00 - torsdag fra kl. 10.00 til 17.00 - fredag fra kl. 10.00 til 13.00.

Indholdsansvarlig Carsten Lund Nielsen, tecln@horsens.dk