Vis emner under Forside
Europæisk Middelalder Festival
FÆNGSLET i middelalderklæder

Besøg Horsens den 24. og 25. august 2018 og oplev FÆNGSLET i middelalderklæder 

Europæisk Middelalder Festival inviterer på en eventyrlig rejse mere end 500 år tilbage i tiden. Træd ud af den moderne midtby og gå direkte ind i den levende middelalder, når Horsens slår portene op til en middelalderfestival i fantastiske rammer rundt omkring FÆNGSLET. I to dage summer det af liv både uden for og inden for muren, når markedsfolk, håndværkere, musikere, gøglere, riddere og andet godtfolk drager til byens borg for at deltage i det årlige middelaldermarked med hundredvis af fristende boder, musik, teater og ridderturneringer.

Men selv om også drilske gøglere og andet muntert godtfolk blander sig i selskabet, er festivalen ikke kun gøgl og underholdning. Europæisk Middelalder Festival lægger stor vægt på, at den så autentisk som muligt skal afspejle alle sider af livet i middelalderen: kunst, håndværk, musik, markedsliv, daglig skik og brug.

Åbningstider: fredag kl. 16-23 og lørdag kl. 10-23
Gratis entré til festivalområdet og ridderturneringen

Festivalområde: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens 

Festivalen arrangeres af Horsens Kommune.



For yderligere oplysninger kontakt

Europæisk Middelalder Festival

Kultur og Eventafdelingen
Rådhustorvet 4
DK 8700 Horsens

Tlf.: 76 29 21 30
Email: middelalderfestival@horsens.dk

Projektkoordinator: Hassel Löfstedt

 
Indholdsansvarlig Iben Høgh Grøftehauge, ig@horsens.dk