Vis emner under Forside
Legeplads

Alle nævnte legepladser er kommunale på nær Vildtsporet, Rytterkildedalen, Horsens Sygehus, Østbirk Legeplads og P.C. Jensensvej, Hovedgaard.


Legepladsernes placering kan findes på dette kort ved adressesøgning eller zoom.
Der kan vælges mellem dæmpet baggrundskort eller luftfoto, og klik på prik viser navn og adresse på pladsen.

 

 

 

Tornbjergskoven

Lille kommunal plads med træhytter, motionsring, bordtennis og opholds muligheder.

Søndergade og Torvet i Horsens midtby  

På Søndergade og Torvet er der i 2013 opsat minitrampoliner, balanceklodser og gynger, så der er mulighed for leg, sjov og ophold under indkøbsturen.

Rådhusparken

Fra foråret 2013 er der mulighed for leg og motion i Rådhusparken, der ligger syd for Horsens Rådhus.
For de mindste er der nogle få legeredskaber mod vest, og mod øst er der motionsredskaber og opholdsmuligheder.
En ny indhegnet boldbane til aktivt byliv ligger ud mod Ove Jensens Allé

Rådhustorvet

På Rådhustorvet foran byens rådhus er en stor skaterbane i beton med parkour faciliteter.
Derudover findes der bordtennisbord ,bordfodbold, basket og behagelige siddemøbler.
I juni 2015 er der indviet en sjippestation skabt specielt til Horsens af kunstner og performer Molly Haslund.
Op til 7 svingtove kan være igang på én gang.

Bygholm Sø campingplads

Lille legeplads på campingpladsen med bl.a. rutsjebane, balancebom, gynger og sandkasse.
Attraktivt beliggende på nordsiden af Bygholm Sø, hvorfra der er gode turmuligheder til bl.a. Grønhøj Jættestue, Lovby Kirketomt og Ulvedal skoven.
Toilet, der findes bag restaurant, er åbent i sommerhalvåret.

Bygholm Park legeplads

Stort legeområde indrettet i del af parken. Gynger, vippe, svævebane, shelter, bøgelabyrint, ”amfi-teater”, bålplads, sandkasse, borde/bænke og meget mere. Der er også en motionsslange, hvor du kan få styrket musklerne og balancen + petanquebane, bordtennisbord og discgolf.
Søer med ænder og broer. ”Slangebjerg” med rester af Erik Menveds Borg. Smuk landskabelig park med mange gamle træer. Tæt forbindelse til banegård og midtbyen.
Toilet findes bag stilleplads, og er åbent i sommerhalvåret i dagtimerne.

Husoddesti ved Sølystvej

Lille motionsbane/tarzanbane i robinietræ, etableret i 2014.

Vestergades legeplads

Lille legeplads i Vestbykvarteret. Svævebane, bøgelabyrint, sandkasse, gynger, terrasse, toilet/pusleplads. Toilet åbent i sommerhalvåret i dagtimerne. Hyggelig atmosfære med store træer.

Tordenskjoldsgades legeplads

Opholdsplads i Vestbyen for unge og for de voksne der stadig leger. Skaterbane, multibane, beachvolleybane, sjove legeredskaber, grillplads, mange siddemuligheder.

Caroline Amalie-lunden

Lille legeplads for de mindste indrettet i del af parken. Pavillonbygning med bænke og borde og toilet/pusleplads. Rundt i ”Lunden” er der yderligere placeret legeredskaber bl.a. petanquebane, basket og bordfodbold. Toilet forefindes og er åbent i sommerhalvåret i dagtimerne. Smuk gammel bypark med friluftsscene og Horsens Museum og Horsens Kunstmuseum som nærmeste naboer.

Langelinieanlægget

Et stort dejligt grønt område ud til fjorden og tæt ved byen.
I 2015 blev der opsat en 5 m høj gyngetroldeskulptur udført i genbrugstræ af kunstneren Thomas Damsbo.
I 2017 kom der to små trolde til, med slackline.
Senere på sommeren 2017 er der petanquebane, beachvolleybane og udsigtsfyrtårn samt toilet, bruser og vandpost.

Leg ved Vildtsporet Horsens midtby

Ved det nye grønne stispor fra Lichtenbergsgade til Claus Cortsensgade har AAB i 2013 opsat svævebane, høj gynge og etableret mulighed for ophold. Legeområdet ved stien må benyttes af alle.

Legeplads ved Slotsskolen

Stor dejlig legeplads/motionsområde til Slotsskolen med klatreredskaber, gynger, motionsredskaber og store åbne grønne områder i let kuperet terræn med plads til boldspil og fysisk udfoldelse.

Legepladsen er åben for offentligheden uden for skolens åbningstid. I skoletiden er området primært beregnet for skolens elever. Legepladsen er planlagt som et friareal for skolen og som en kvarterslegeplads for vestbyens borgere, og der er adgang fra Fussingsvej og Hede Nielsensvej.

Rytterkildedalen

Ny og spændende legeplads med fine ”legeskulpturer”. Placeret langs et vandløb og beliggende i et smukt terræn i den østlige bydel.

Horsens Sygehus

Plænen bag sygehuset. Springvand og små vandrender. Populært udflugtsmål uden dog at være en decideret legeplads.

Lystbådehavnen:

Lille ”maritim” legeplads på grønt område på lystbådehavnen. Toilet forefindes og er åbent hele året.
I 2015 opsættes en grillpavillon, tegnet af Ginnerup arkitekter i samarbejde med bl.a. Stormsalen, tæt på legepladsen.
I sommerperioden er der vandpontonner og kabelfærger ved havnekajen for børn .

Havnen, aktiv plads ved Havnesporet

Solbeskinnet opholdsplads vest for lystbådehavnen med borde-bænke og områder til boldspil, pannabane, beachhåndholdbaner og basket.
Her er også store skulpturelle sten, som man kan tage fat om på vej fra lystbådehavnen til centrum.

Husodde

Lille legeplads med gynger på strandområdet foran Husodde Campingplads.

Egebjerg, Grusdalsvej

Lille legeplads for småbørn med gode opholdsmuligheder.

Hovedgård, P.C.Jensensvej

Ny og solid legeplads med karrusel, klatrestativ, stor sandkasse, bålplads, træhytte, motionsredskaber, plads til boldspil og hyggelig skov bagved.

Brædstrup, legeplads i parken  

I parken i Brædstrup er der leg for både store og små. En sandkasse med legehuse og balanceline, edderkopperutchebane ved tennisbanerne samt balanceredskab og hængekøje.
For de lidt ældre er der et motionsredskab i den nordlige del af parken, når man passerer forbi på sin gå – eller løbetur. 
Legeredskaberne er fordelt på 3-4 steder i parken, som danner en hyggelig ramme til leg og motion med sine mange gamle træer, stier og grønne plæner.

Østbirk Legeplads

Legeplads med gynger, rutsjebane og sandkasse. Legepladsen ligger ved naturstien Horsens-Silkeborg og bliver vedligeholdt af Borgerforeningen.

Kattrup, grønt område ved Gl. Kattrupvej

Kattrupbeboere har, med tilskud fra Horsens Kommune, etableret boldbane, ly, bålplads, sandkasse, basket og petanque.

Haldrup

Petanque ved boldbane er etableret med tilskud fra Horsens Kommune.

 

 

 


 


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk