Vis emner under Forside
Gymnaster fra 1893
5 raske konkurrencesejlere fra Horsens Roklub anno 1893
Historier om det lokale idrætsliv i over 100 år i Horsens finder du på Horsens Idrætsarkiv, der råder over et stort billedmateriale fra 1896 og frem til i dag.

I udstillingsområdet kan du se billeder og plakater, gamle idrætsrekvisitter, beklædning og OL-dragter. Desuden har arkivet et mindre bibliotek, hvor du, udover bøger om idræt, også finder gamle forhandlingsprotokoller og scrapbøger.

Idrætsarkivet har sin egen Hall of Fame med portrætfotos af lokale idrætskvinder og –mænd, som har markeret sig herhjemme og i den internationale sportsarena. Vi kan også hjælpe dig med at finde idrætsprogrammer og klubsange fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.

Sport Horsens står for den daglige drift af Idrætsarkivet, der er åbent tirsdag kl. 9.00 - 15.00 og søndag kl. 11.00 - 14.00. Hele juli måned, mellem jul og nytår, samt i påske og pinse holder arkivet lukket.


For yderligere oplysninger kontakt

Horsens Idrætsarkiv

Gasvej 21
8700 Horsens

Tlf.: 2977 6701 (indenfor åbningstiden)
Email: mail@horsensidraetsarkiv.dk
www.horsensidraetsarkiv.dk

Indholdsansvarlig Iben Høgh Grøftehauge, ig@horsens.dk