Vis emner under Forside
Runeteksten er skrevet ind over de ældre skålgruber. Foto: Aase Gyldion

Det er ikke blot på Endelave, men også ved Sdr. Vissing man kan studere de myteomspændte skålgruber fra bronzealderen.

Skålgruberne tilhører de såkaldte 'helleristninger'.
Det er små gruber der er 'ristet', det vil sige hugget ind i sten også kaldet 'heller'.
Her i Danmark, hvor vi ikke har større klippeflader at arbejde på som i det øvrige Skandinavien, blev store sten langs vejene i bronzealderen anvendt til ristningerne.
På den store sten inde i kirken, ses gruberne nederst til højre. Der er fire – fem stk. Der er dog mange flere gruber på den lille sten der står i våbenhuset.
Skålgruberne på Sdr. Vissing stenene vidner om, at stenene har været placeret ved et knudepunkt, der har haft en vigtig betydning. Måske har de markeret et vejforløb gennem hele perioden fra bronzealderen frem til Vikingetid, hvor de blev genanvendt til et minde over Harald Blåtands svigermor.

Ved Yding findes en række bronzehøje nord for Ydingvej.
Her ligger der, ved foden af en høj, en stor sten, hvor der ligeledes er fundet skålgruber.
De store markante gravhøje fra bronzealderen blev anlagt på høje punkter, og markerer ofte datidens vejforløb.
Skålgrubernes funktion er ukendt, men der har gennem tiden været mange gisninger. En af teorierne går på, at de blev anvendt i forbindelse med offerritualer til solens hyldest. Noget tyder på at disse skålgruber dateres helt tilbage til yngre stenalder ca. 1.700 f.kr.

Se mere på Kulturstyrelsens nationale register over fortidsminder.

 


Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk