Vis emner under Forside
22. november 2017

Da stemmerne ved kommunalvalget i Horsens Kommune tirsdag aften var talt op, viste resultatet, at mandaterne var fordelt på helt samme måde som i det siddende byråd – med 13 mandater til Socialdemokratiet, syv til Venstre, tre til Dansk Folkeparti og et enkelt til henholdsvis Enhedslisten, SF, konservative og Liberal Alliance.

Der var procentvis fremgang til socialdemokraterne, konservative og SF, mens der var tilbagegang for Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – men altså ikke så store forskydninger, at det gav ændringer i mandattallene i forhold til denne byrådsperiode.

Der er i løbet af onsdagen fintælling, så mandatfordelingen kan forskyde sig.

Valgdeltagelsen i Horsens Kommune faldt ved dette valg til 68,47 procent mod en deltagelse på 70,4 i 2013 – det vil sige, at 47.796 ud af de i alt 69.800 stemmeberettigede stemte denne gang.

Tirsdag nat kom også resultatet af optællingen af de personlige stemmer, men her afventer vi fintællingen før vi her på hjemmesiden kan præsentere Horsens Byråd, som det ser ud fra 1. januar 2018.

Det samlede resultat af kommunalvalget i Horsens Kommune kan ses på KMD’s hjemmeside her:
https://www.kmdvalg.dk/KV/2017/K84713615.htm


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori