Vis emner under Forside
20. december 2016

Byrådet har d. 13. december 2016 vedtaget at offentliggøre forslag til lokalplan 2016-23, Blandet boliger og erhverv, Nopagrunden og Jernlageret, Nordhavnen, Horsens. Planforslagene er i offentlig høring fra den 20. december 2016 til den 14. februar 2017.

 Forslag til Lokalplan 2016-23, Blandet bolig og erhverv, Nopagrunden og Jernlageret, Horsens, er udarbejdet på baggrund af et udbud, som bygger på de tre hovedmålsætninger i Masterplan - Horsens Havn 2010: Byen for alle - Rammer for det gode liv - Adgang til vandet.

Investor ønsker at omdanne de centrale dele af Nordhavnen i Horsens til en ny levende bydel, i overensstemmelse hermed.

Med baggrund i Masterplanen og investors ønsker sikrer lokalplanen 1. etape af kanalen, adgangen til vandet, opholdsmuligheder, promenade, mulighed for multiareal på vandfladen, destinationer, udadvendte stueetager, bygningshøjder, bygningsplacering, klimaforhold samt parkering.

Intentionen er at skabe en levende bydel med op til 77.000 m2 bebyggelse i form af leje- og ejerboliger i varierende størrelse. Hertil kommer kontorer, dagligvarebutik, restaurant, hotel, cafeer m.v.

På kanten af og ud i havnebassinet ved kanalens begyndelse etableres en gruppe relativt høje bygninger.

En af disse vil være på op til 20 etager og vil stå som et vartegn for den nye bydel, der inviterer "byen tilbage til havnen", jvf. Masterplan - Horsens Havn 2010 og som et pejlemærke for et af Nordhavnens centrale steder.

Kontakten til vandet øges ved at etablere den vestlige fjerdedel af den påtænkte kanal gennem Nordhavnen.

Dele af området er påvirket af støj fra Erhvervshavnen og/eller trafikstøj. Boliger og udendørs opholdsarealer skal derfor indrettes og afskærmes, så de vejledende støjgrænser overholdes.

Den bevaringsværdige bygning, der i dag anvendes af Nopa, tillades nedrevet. Ejendommen har en SAVE bevaringsværdi på 4 (SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" = Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).

Lokalplanen forudsætter vedtagelse af tillæg 22 til Kommuneplan 2013, Blandede byformål, Nordhavnen, Horsens.

Lokalplanen er i overensstemmelse med forslag til Rammelokalplan 2016-1, Nordhavnen, Horsens.

Der er udarbejdet en miljøvurdering af planens indvirkning på miljøet.

Har du bemærkninger til forslaget til lokalplanforslaget skal disse senest den 14. februar 2017 sendes til planogby@horsens.dk.

Lokalplanforslaget kan ses her:

Miljørapporten kan ses her:

VVM afgørelse

Ifølge VVM-bekendtgørelsen er visse anlægstyper omfattet af krav om VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse, jf. bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Realisering af lokalplanen vurderes at være et projekt, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, hvor følgende punkter er relevante

•pkt. 11a) Infrastrukturprojekter i byzone, herunder opførelse af butiks-centre og parkeringsanlæg, og

•pkt. 11f) Anlæg af vandveje, kanalbygning og vandløb.

Horsens Kommune har på baggrund af en screening afgjort, at projektet ikke er VVM-pligtigt for så vidt angår landarealer.

Den del af projektet, der omfatter opfyldning på søterritoriet og etablering af rekreativ kanal skal ligeledes anmeldes til Kystdirektoratet, der er VVM-myndighed i henhold til VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet.

Screeningen og afgørelsen kan ses her:

Afgørelse og begrundelse indgår endvidere i lokalplanforslaget.

Klagevejledning VVM-afgørelse:

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Der er også adgang til Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Klagen skal være modtaget i Klageportalen senest den 17. januar 2017.


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori