Vis emner under Forside
07. april 2017

Horsens Byråd har vedtaget handleplanerne for de fem Natura 2000-områder, der ligger i kommunen:

Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave.
Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå.
Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Yding Skov og Ejer Skov.
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bygholm Ådal.
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov.

Handleplanerne beskriver den naturpleje indsats, som hidtil er lavet i områderne, og den forventede nye indsats frem til og med 2021.

Klagevejledning

Handleplanerne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår indhold og tilvejebringelse.

Klageberettiget er:
• Miljø- og Fødevareministeren.
• Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
• Offentlige myndigheder.
• Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Du klager via Klageportalen, som ligger på www.borger.dk og www.virk.dk Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen, der snarest videresender klagen til nævnet.

Klagen skal være tilgængelig for kommunen i Klageportalen inden 4 uger efter planen er offentligt bekendtgjort. Planerne kan ses fra 7. april 2017. Klagefristen udløber 5. maj 2017.

Nævnet afviser en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du hurtigst muligt sende en begrundet anmodning til naturogmiljoe@horsens.dk eller til Horsens Kommune, Natur og Miljø, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Når du klager, skal du betale et gebyr. Borgere skal betale et gebyr på 900 kr., og foreninger og organisationer skal betale et gebyr på 1800 kr. for en klage. Nævnet fastsætter en frist for indbetaling af gebyret. Betales gebyret ikke inden udløb af fristen, afvises klagen. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Gebyret bliver tilbagebetalt i visse situationer, herunder hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen.

Søgsmål

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter planernes offentliggørelse.

Lovhjemmel

Ovenstående regler om klage m.v. fremgår af:
1. Miljømålsloven, LBK nr. 119 af 26/01/2017, kapitel 16,
2. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, LOV nr. 1715 af 27/12/2016, kapitel 6 og 7,
3. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet m.v., nr. 132 af 30/01/2017, udstedt med hjemmel i ovennævnte nr. 2.

For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes Hus – www.naevneneshus.dk.


Naturteamet, Natur og miljøafdelingen.

Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori