Vis emner under Forside

Borgmester Jan Trøjborg holdt denne tale til nytårskuren januar 2010.

Nytårskur-tale 2010

Rigtig hjertelig velkommen til nytårskur. Jeg har oprigtigt glædet mig til at være sammen med jer et par timer.

Jeg husker tydeligt, hvad jeg sagde til jer i min tale sidste år - om det år, vi stod foran. Det er ikke altid, jeg får ret, men lige netop her må jeg nok sige, at jeg – desværre – fik ret: 2009 blev et hårdt år.

Mange borgere og virksomheder er hårdt ramt på grund af finanskrisen og den økonomiske krise.

Eksempelvis er ledigheden for forsikrede ledige blevet næsten firedoblet siden efteråret 2008 – og navnlig unge er blevet ramt af ledighed.

Jeg lovede i sidste års tale at gøre alt, hvad der stod i min og kommunens magt for at holde det momentum, vi i mange år har haft i Horsens Kommune. For at holde fast i alt det positive.

Og jeg vil sige, at listen over initiativer for at afhjælpe krisen er endog meget lang. I foråret 2009 blev der blandt andet taget initiativ til at indkalde aktører fra erhvervslivet, uddannelserne og arbejdsmarkedets parter. Formålet var at samle kræfterne i en fælles indsats for at afbøde virkningerne af krisen.

Resultatet blev et indsatskatalog med 53 initiativer for vækst og beskæftigelse, som skal medvirke til at bringe Horsens Kommune godt igennem og styrket ud af den krise, der rammer rigtig mange borgere og virksomheder.

Det blev i efteråret fulgt op af et initiativ, der satte fokus på de unge ledige, og det resulterede i et indsatskatalog med 28 konkrete planer – planer, der målrettet sætter ind mod den stigende unge-ledighed.

Som sagt går den stigende arbejdsløshed hårdt ud over de unge. Og vi vil for alt i verden undgå de tilstande, vi oplevede i forbindelse med krisen i 1980’erne, hvor mange unge ledige fik lov at gå i ”fred” - med det resultat, at de ikke fik fodfæste i hverken uddannelse eller beskæftigelse og dermed har måttet leve et liv på kanten af arbejdsmarkedet.

I Horsens har vi først og fremmest prioriteret, at vores unge ledige skal i gang med en uddannelse. Eksempelvis har Det lokale beskæftigelsesråd og beskæftigelsesudvalget styrket deres vejledning med netop det formål.

Og vi kan allerede nu se, at flere vælger en ungdomsuddannelse på teknisk skole og på gymnasierne.

Således faldt antallet af unge mellem 18 og 24 år på kontanthjælp med 12 pct. fra juni til september 2009, fordi rigtig mange påbegyndte en uddannelse efter sommerferien.

Men vi har også prøvet at imødekomme de unge, der ikke vil gå den vej – blandt andet ved at give dem et tilbud om jobs, hvor de kan snuse til forskellige fag – i daginstitutioner, skoler eller i ældreplejen.

Kommunen som arbejdsplads har medvirket ved at oprette yderligere 100 jobs med uddannelsesperspektiv. I øvrigt som en af meget få kommuner i landet.

Arbejdet med de to indsatsplaner var præget af ansvarlighed, idé-rigdom og engagement, og resultatet er en række gode initiativer, som både tager den nuværende situation alvorligt og som virker langsigtet. Der sættes nemlig også ind på områder, hvor vi allerede nu ved, at vi kan få svært ved at rekruttere arbejdskraft i fremtiden.

Jeg er utrolig stolt over, at det endnu engang er lykkedes at leve op til det, vi virkelig er kendt for her i Horsens Kommune, og som vi har en rigtig god tradition for - nemlig, at i Horsens løfter vi i flok.

Fra Horsens Kommunes side forsøger vi efter bedste evne at agere startkabler, så Horsens-motoren igen kan komme i gang.

Det gjorde vi i 2009 ved at fremrykke en række anlægs- og vedligeholdelses-investeringer.

Og vi gør det i 2010 – mildt sagt – idet vi i det kommende år vil opleve anlægs-aktiviteter på et niveau, vi nok ikke har set magen til i Horsens i mange år.

I starten af 2010 indvier vi en ny børnehave i Brædstrup. Til sommer er det en ny børnehave i Østbirk, der står færdig. Og i Egebjerg går håndværkere lige straks i gang med ombygning og tilbygning af den eksisterende børnehave.

Vi bygger også en naturbørnehave i Torsted og planen er at sætte gang i byggeriet af en helt ny daginstitution på Hybenvej, som samler vuggestue og børnehave. Og endelig etableres to nye miniinstitutioner til børn og unge med særlige behov.

Alt i alt en investering på børneområdet på ca. 44 mio. kr.

Samtidig fortsætter vi et meget målrettet arbejde med at renovere og udbygge vores folkeskoler. Vi investerer godt 30 mio. kr. i skolebyggerier – hvor godt halvdelen bruges på Hatting Skole og den resterende del på Brædstrup og Hovedgård skoler. Hertil kommer en række renoverings- og moderniseringsarbejder i vores haller.

Vi færdiggør renovering og ombygning på Lindehøj og på Præsthøjgården og i Østbirk investeres over de næste par år ca. 40 mio. kr. i plejehjemmet Birkebo.

Vi investerer syv mio. kr. i cykelstier og trafiksikkerhed, og vi starter arbejdet med en ny trafikterminal til 20 mio. kr. ved banegården.

Endvidere har vi søgt om lånemulighed til helt nødvendige vejinvesteringer – som for eksempel krydset ved Silkeborgvej.



Endelig er vi snart klar til at sætte gang i massivt byggeri af almene boliger. Helt konkret bliver der tale om investeringer for op imod en halv mia. kr. på bolig-området.



De almene boligforeninger er ivrige efter at få opført nye lejeboliger. Samtidig er der investorer, som presser på for at sætte gang i noget byggeri. Og derfor er det helt oplagt at slå kræfterne sammen og i fællesskab udvikle de projekter, der kan sætte gang i hjulene. Nu skal vi have fuld turbo på og gang i beskæftigelse og aktivitet.



Det koster kommunen 35 mio. kr. at sætte gang i boliger for 500 mio. kr., og pengene skaffer vi ved at sælge kommunale arealer og bygninger til boligforeningerne. Indtægterne herfra skal så bruges som kommunalt indskud.



Men uanset initiativerne og investeringerne kan vi ikke ændre på det beklagelige faktum, at mange af vores gode virksomheder er lukket eller kører på nedsat kraft. Og at rigtig mange af vores borgere er ledige – og har meget svært ved at finde arbejde.

Jeg føler oprigtigt med både borgere og virksomheder og håber, vi snart får lov at opleve lidt fremgang igen.

Jeg vil gøre mit yderste for at skubbe på ethvert tiltag og enhver tendens, der kan bringe ”bedre” tider til vores kommune.

Mens vi ”venter” på, at finanskrisen og den økonomiske krise igen dør ud og dermed åbner for fornyet vækst og dynamik, gøres der et stort og engageret stykke arbejde for at yde den bedst mulige service til børn, unge og ældre i vores kommune.

Vi forsøger hele tiden at forbedre og optimere indsatsen, så borgere og brugere får den bedst mulige service og kvalitet, samtidig med, at vi får den bedst mulige udnyttelse af vores ressourcer.

I vores børnehaver er der eksempelvis indført en ny institutions- og ledelsesstruktur, som betyder, at der nu er én integreret daginstitution i hvert skoledistrikt, med én ledelse og én forældrebestyrelse.

Herved opnås en fladere og dermed mere direkte ledelsesstruktur. Og med større bæredygtige enheder sikrer vi en større faglighed, bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet.

På skoleområdet har både politikere, ledere og medarbejdere store ambitioner i forhold til udvikling af elevernes færdigheder.

Statsministeren havde i sin nytårstale et langt afsnit om folkeskolen og læsning. Det kunne helt kort have været omskrevet med ordene: Gør som i Horsens – for det virker.

Her er nytænkning, her undervises i flere timer og på alle skolerne er der læsevejledere, som rådgiver og understøtter lærerne i deres daglige undervisning.

Det er ikke gratis – og opgaven løses ikke i et snuptag, men resultaterne på netop læseområdet vidner om, at den store indsats bærer frugt.

Basale færdigheder i eksempelvis læsning og naturfag har således stor opmærksomhed – ganske som børnenes kompetencer i forhold til innovation, kreativitet og samarbejde er et fokusområde.

Vi har lige før nytår indgået en ny arbejdstidsaftale med lærerforeningen, som understøtter indsatsen.

Nu siger vi farvel til timetælleriet og frem til mål, retning og rammer for endnu bedre undervisning i vores folkeskoler.

På området for handicappede og socialt udsatte har Horsens Kommune overtaget driften af forskellige tilbud, der tidligere har været drevet af amtet og i de seneste par år af Regionen. Det er store og spændende opgaver, som vi glæder os til at give os i kast med.

I Horsens Kommune løfter vi i flok. En kliché – en floskel – vil nogen måske sige. Nej. Slet ikke.

Der er efterhånden så mange eksempler på fællesskabet – på alle niveauer – at påstanden ikke bare kan fejes til side som tilfældig eller heldig.

Lad mig nævne et par: I Horsens Kommune har vi de såkaldte åbne aktiviteter for ældre borgere. Cirka 3.400 borgere benytter sig af tilbuddet på 17 aktivitetscentre fordelt over hele kommunen. Knap 500 frivillige hjælpere yder en engageret indsats omkring aktiviteterne. De bidrager stærkt til fællesskabet til gavn og glæde for mange borgere i kommunen.

Og i Netværket Det Folkelige Forum, som repræsenterer mere end 150 foreninger og projekter, har frivillige arbejdet for, at Horsens skal være en sundere kommune at bo i. Der svømmes, løbes, synges, rådgives, mødes, snakkes, organiseres og løftes i flok - i hele Horsens Kommune. Med andre ord: Her arbejdes med Sundhed for Alle.

På den kulturelle front er tusindvis af frivillige klar, når de mindre, de store og de megastore arrangementer løber af stabelen. Det har vi set mange eksempler på gennem de seneste år, og det vil vi helt sikkert også opleve i år, når vi igen kan byde på små, store og megastore ”begivenheder”.

Så omfanget af frivillighed, støtte og engagement på alle områder er enormt stort i vores kommune – hvilket er en kæmpegevinst for Horsens-samfundet.

Og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige en stor tak til alle for den store og uegennyttige indsats, de yder til gavn for vores borgere – unge som ældre, syge som raske.

Udvikling af service og stadig bedre kvalitet er – som I kan høre - fokusområder for Horsens Byråd og kommunens ansatte.

Men det er også vigtigt, at de fysiske rammer følger med, så borgerne i kommunen føler, at de bor et godt sted – et sted, hvor der sker noget, hvor der er udvikling, dynamik og vækst.

Derfor arbejdes der intenst med tre store planer i Horsens samt en midtbyplan i Brædstrup.

Vi har netop fundet en vinder af arkitektkonkurrencen om Midtbyforbindelsen, som fastlægger de overordnede principper for, hvordan midtbyen i Horsens skal udvikle sig. Målet er at det skal være en smuk og inspirerende oplevelse at bevæge sig gennem midtbyen i Horsens - fra banegården til havnen.

Vinderforslaget er et meget visionært forslag der lægger op til store forandringer i Horsens midtby de kommende 15 - 20 år.

Jeg mener dog, at vi allerede nu bør sætte skub i udviklingen af Søndergade. Jeg er vidende om, at flere store projekter er i støbeskeen – projekter, der helt givet vil styrke handelslivet og handelsbyen Horsens. Og det er godt.

Men jeg vil gerne opfordre til, at vi nu eksempelvis enes om at gøre Søndergade mere bilfri, end den er nu. Det burde være en overkommelig opgave.

En anden af de store planer handler om Horsens Havn. Havnen skal over en 20-30-årig periode omdannes til en attraktiv bydel i Horsens. Om en måneds tid vil Byrådet blive præsenteret for et forslag til masterplan for havnen. Et forslag, der efterfølgende vil komme i en offentlighedsfase.

Med den nye bydel får vi mulighed for at udvikle fremtidens bæredygtige by-område.

1000 boliger - måske flere - forskellige former for erhvervsliv, rekreative områder, aktiviteter, cafeer og liv – placeret helt tæt på byens handelscentrum. Det er fremtids-perspektivet, vi ser, og som vi skal udvikle i de kommende år.

Arbejdet med at få realiseret planerne på Slagterigrunden ved banegården skrider planmæssigt frem. Der arbejdes seriøst på rigtig mange fronter med dette projekt, der som bekendt indeholder opførelse af butikscenter og kulturstation med blandt andet et nyt hovedbibliotek.

Også i Brædstrup Midtby er der aktivitet. Det tidligere rådhus er omdannet til et lækkert bibliotek og borgerservice, og det tidligere bibliotek er blevet til en topmoderne daginstitution.

En etablering af den såkaldte "Bjergvej" dvs. forbindelsesvejen mellem Jernbanegade og Skolegade og også på vej, og det er første skridt til en trafikal fredeliggørelse af hele området ved daginstitutionen, borgerservice og skolen.

Ét er de vigtige investeringer i byudvikling. Noget andet er investeringer i natur og ikke mindst forbedrede adgangsmuligheder til naturen.

Vi ved, at smuk og spændende natur - og nem adgang til den - er efterspurgt af kommunens borgere og er en meget vigtig bosætningsfaktor for tilflyttere.

Jeg har blandt andet haft den fornøjelse at indvi et naturprojekt ved Gudenåen, hvor vi i samarbejde med staten har fået fjernet en gammel opstemning ved Vilholt Mølle. Det har på rekordtid skabt forbedrede forhold for fisk og andet dyreliv.

Og jeg har nydt at kunne gå ture på nye naturstier – både rundt om Ring Sø ved Brædstrup og langs Lille Hansted Å mellem Egebjerg og Hansted.

I det hele taget vil sundhed, bæredygtighed og klima-bevidsthed få en fremtrædende plads i de kommende års politiske arbejde.

Jeg vil tage initiativ til, at vi eksempelvis på energiområdet går systematisk til værks i forhold til energibesparende foranstaltninger. Det er vigtigt, at vi får sat gang i investeringerne, og jeg vil gøre mit til, at den del af området får fuld opbakning. Det er sund fornuft – både i forhold til klimaproblematikken og i forhold til kommunens og borgernes økonomi.

I Horsens Kommune har vi rigtig mange dygtige idrætsudøvere. Både på amatørniveau og eliteniveau.

Vi har i 2010 afsat yderligere 300.000 kr. til støtte til eliteidrætten. Og det er mit håb, at også nogle private sponsorer vil bakke op om sporten på tilsvarende vis, så vi kan skærpe den sportslige profil i Horsens Kommune.

2010 bliver så året, hvor vi får et fuldt færdigt fodbold- og koncertstadion med ny sponsorlounge til minimum 800 personer. Et stadion som passer til vores oplevelsesprofil.

AC Horsens kæmper bravt for en lyntilbagevenden til SAS-Ligaen og som stillingen er lige nu, kan vi vel tillade os at håbe.

Som bekendt er det allerede sikkert, at vi i det kommende år får afprøvet stadion som koncertarena, når U2 lander med sin gigantscene den 15. og 16. august. Der var 2 x 35.000 publikummer, der sikrede sig billet til det band, som man vel uden overdrivelse kan kalde verdens største p.t. –

For Horsens & Friends har det været en interessant udfordring at skulle komme efter gigantkoncerterne med Stones og Madonna i 2006, og der var vel konkurrenter hist og her, som havde dømt Horsens ude af koncert-historien. Sådan gik det ikke og med U2 på plakaten kan man vel tillade sig at sige tværtimod.

Der er grund til at sige stort tillykke til Horsens & Friends. Erhvervsvirksomhederne har udtrykt det ved, at 15 nye sponsorer har ønsket at komme med i sponsorklubben.

2010 bliver et meget stort arrangementsår. Allerede på lørdag kommer de første stjerner til byen, når Wilbeks europamestre spiller TV-kamp mod Norge i Forum Horsens.

I februar har vi stjernebandet Depeche Mode med to koncerter i Forum. Tegnefestival, klassisk musikfestival og krimilitteraturmesse i marts-april, i maj og juni er der Havnens Dag og fem udsolgte Lunden-koncerter.

Efter sommerferien bydes på U2, Zirkus Nemo og middelalderfestival og børneteaterfestivalen runder efteråret af.

2010 bliver det største oplevelsesår nogensinde i Horsens – og det skal vi være stolte af og glæde os over. Det er der rigtig god grund til.

Danskernes opfattelse af Horsens som oplevelsesby har stabiliseret sig på et dejligt højt niveau. Faktisk siger over halvdelen af danskerne ”kultur, festivaler, koncerter og sport”, når de bliver spurgt om hvad de kommer til at tænke på, når de hører bynavnet Horsens.

Kommunens image spiller en væsentlig rolle for vores vision om vækst og dynamik såvel befolkningsmæssigt som erhvervsmæssigt.

Derfor: Lad os tale op til forventningerne om Horsens som oplevelses- og kulturby og være stolte af flere års formidabel udvikling i Horsens Kommune.

Jeg er ikke i tvivl om, at statens store budgetunderskud i de kommende år vil give kommunerne betydelige udfordringer. Der er behov for en politik, som sikrer råderum i kommunens økonomi – også for de næste fire år. Derfor bliver innovation og effektivisering en stor del af dagsordenen de kommende år.

Mange spørger mig om kommunens økonomi. Kommer der efter valget en sparerunde og hvad med indtægterne i det vedtagne budget?

Dertil kan jeg sige: Der kommer ingen sparerunde i 2010. Vi har i byrådet vedtaget et balanceret budget – til gengæld er kravet om, at udgifts-budgettet holdes helt og aldeles uomgængeligt.

Angående indtægterne har vi i 2010 valgt at indgå en aftale med staten, der betyder, at vi får de beregnede skatteindtægter uden modregning for den faktiske udvikling. Det giver tryghed – men er også med til at understrege vigtigheden af, at udgifterne holdes indenfor de budgetterede rammer.

Vi har i Horsens Kommune fortsat en pæn befolkningstilvækst – nemlig et plus på 512 siden starten af 2009, så vi nu er 82.061 borgere. Og det er rigtig flot. Faktisk er det - set i lyset af finanskrisen - en massiv tilflytning.

Vi kan også konstatere, at vi har haft et pænt salg af parcelhusgrunde. Ikke så højst som for et par år siden – men rigtig pænt i forhold til de øvrige kommuner i Østjylland.

Til slut vil jeg udtrykke mit håb om, at 2010 også bliver året, hvor krisen ebber ud og hjulene igen kommer til at køre lidt hurtigere – til gavn for os alle.

Jeg vil gerne sige skål og ønske jer alle et rigtig godt nytår.


Indholdsansvarlig Lars Bjørn Petersen, lbpe@horsens.dk