Vis emner under Forside
Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse fra fx kommunen, sygehuset eller SKAT. Det kan være patientindkaldelser, besked om plads til dit barn i en daginstitution, synsindkaldelse eller personlige skattesager.

Private virksomheder, som forsikringsselskaber og banker, sender også digital post til deres kunder. Her kan det være fx opgørelser eller kontoudtog. 

Forskellen fra en almindelig e-mail er, at Digital Post skal modtages og læses på en sikker hjemmeside på internettet. Du skal bruge dit NemID for at logge ind på en sikker hjemmeside.

De sikre hjemmesider, hvor du kan læse Digital Post fra det offentlige, er borger.dk eller e-Boks.dk. Den digitale post sendes krypteret. Det betyder, at sikkerheden er meget høj – også højere end ved almindelig papirpost eller e-mails.



Indholdsansvarlig Syss Gejhede Olsen, sgo@horsens.dk