Vis emner under Forside

Prognose over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat

Indkomståret 2009 

Udgangspunktet for beregning af kommunal indkomstskat 2011 er det forventede indkomstskatteprovenu i 2009. Nedenstående vurdering er foretaget medio august 2010.

I SKAT's statistiksystem pr. 16. august 2010 for indkomståret 2009 indgår 70.831 skatteydere for Horsens Kommune. Udskrivningsgrundlaget udgør i alt 9.643,1 mio. kr. Der forventes et totalt antal skatteydere på 71.957. Der er derfor ca. 1.126 skatteydere, som endnu ikke indgår i statistikken pr. 16. august 2010.

De manglende skatteydere forventes i gennemsnit at have et udskrivningsgrundlag på 108.772 kr., i alt 122,5 mio. kr.

Det totale udskrivningsgrundlag for 2009 tillagt en foreløbig prisregulering og en skønnet stigning i antal skatteydere på ca. 700 årligt forventes herefter at blive 10.985,4 mio. kr. i 2011. 

Udskrivningsgrundlaget for 2009, der indgår i beregningerne, har vist sig at være meget afvigende fra KL's udmeldinger i budgetvejledningen til budget 2011, udsendt i august 2010. Afvigelserne kan aflæses både på Horsens Kommunes tal og landstallene. En nærmere analyse af enkelte indkomst- og fradragsarter har vist, at KL's forventninger til virkning af den økonomiske krise er mere optimistiske end de faktiske forhold i Horsens Kommune berettiger til.

Finansieringssiden for 2011 tager udgangspunkt i det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Hele finansieringssiden både hvad angår tilskud og udligning i overslagsårene samt efterregulering for året 2009, hvor efterreguleringen indgår i 2012 er belagt med endog meget stor usikkerhed.

Der er i 2011 indarbejdet indtægter fra tilskud og udligning i overensstemmelse med valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 10.906,0 mio. kr. og en kommunal udskrivningsprocent på 25,2.

Når der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag, betyder for kommunen, at der efter den endelige opgørelse ikke vil blive foretaget efterregulering i år 2014 på baggrund af ændringer i udskrivningsgrundlaget og befolkningstallet.

Nedenfor er de budgetterede udskrivningsgrundlag for 2009, 2010 og 2011 sammenlignet med de nu forventede udskrivningsgrundlag. 

kr. Indkomstår 2009 Indkomstår 2010 (statsgaranteret) Indkomstår 2011 (statsgaranteret)
Budgetteret udskrivningsgrundlag 10.279.312.000 10.666.202.000 10.906.012.000
Nu forventet udskrivningsgrundlag 9.638.620.000  

Personfradragsstørrelserne er i nedenstående indkomstår fastlagt således:

kr. Indkomstår 2009 Indkomstår 2010 Indkomstår 2011
Alm. personfradrag 42.900 42.900 42.900
Unge under 18 år 32.200 32.200 32.200

Virkning af skatteloftet i 2011

Samlet skatteprocent:

%
Kommuneskat, Horsens 25,20
Kirkeskat 0,89
Sundhedsbidrag 8,00
Staten - Bundskat 3,67
Staten - Topskat 15,00
I alt 52,76
Skatteloft 51,5% + kirkeskat 0,89 % 52,39
Skatteloft-nedslag i topskatten 0,37

Skatteloftet på 51,5 % bevirker, at en stigning i den kommunale skatteprocent ikke vil påvirke den del af indtægterne, der i 2011-grænser ligger over 389.900 kr. med fuld styrke. Det vil sige, at indtægter under 389.900 kr. vil blive procentvis hårdere ramt af en stigning i kommuneskatteprocenten.

Ejendomsskatter

Kommunernes udskrivning af ejendomsskatter i budgetåret 2011 skal ske på grundlag af vurderingsresultaterne pr. 1/10-2006. Denne vurdering er en kontantvurdering.

Af offentlige ejendomme, der efter lovens § 7 er fritaget for grundskyld, kan der opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af den promille, hvormed kommunal grundskyld pålignes de øvrige ejendomme i kommunen, dog højst med 15 promille.

Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi kan udskrives med en promille, der fastsættes af byrådet indenfor et maksimum på 8,75. Vedrørende forretningsejendomme kan der af forskelsværdien opkræves dækningsafgift med en promille fastsat af byrådet indenfor et maksimum på 10.

I budget 2011 er grundskyldspromillen for Horsens Kommune uændret på 22,56.

Ejendomsskatter   2010   2011
  Promille kr. Promille kr.
Kommunal grundskyld 22,56 174.600.000 22,56 185.543.000
Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi:        
Statens ejendomme 11,28 928.000 11,28 851.000
Kommunale ejendomme 11,28 452.000 11,28 526.000
Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 10.694.000 8,75 9.783.000
Dækningsafgift af forretningsejendomme 6,00 55.267.000 6,00 55.241.000
I alt   241.941.000   251.944.000

Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34, dog må grundskyldpromillen for produktionsjord højst udgøre 7,2. Kommunen vil blive kompenseret for tabet, som skønnes at udgøre 7,9 mio. kr.

Dækningsafgift af grundværdien for offentlige ejendomme kan opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldpromille, og dækningsafgift af forskelsværdien kan højst udgøre 8,75 promille.


Indholdsansvarlig Morten Kragh, mokr@horsens.dk